Ernst Petersen - Koldings store arkitekt
Tidl: Lokalavisen Kolding - 2008
Her er artiklen i en søgbar udgave og uden spalteombrydning.
Lørdag den 15. november 2008
Ernst Petersen - Koldings store arkitekt
AF ARKITEKT STEN KRARUP
Den 14. november for 125 år siden fødtes Ernst Heinrich Petersen.
Uden ham ville Kolding i dag have set anderledes ud.
Han var af en gammel bygmesterslægt.
Hans far, bedstefar og oldefar var alle murere.
Faderen var murermester i Odense, hvor Ernst Petersen selv lærte murerhåndværket til bunds og fik svendebrev og kom på bygmesterskole.
Som 22-årig i 1905 startede han på Kunstakademiets arkitektskole, men først 14 år senere kunne han kalde sig akademisk arkitekt.
Pengene var små, og studierne blev afbrudt af lange pauser brugt på tegnestuer for at klare økonomien.
På Kunstakademiet var hans lærere nogle af Danmarks dygtigste arkitekter. Meldahl, Hans Holm, Nyrop og Kampman.
I sine studieår og som ung arkitekt var han medhjælper hos andre fremtrædende arkitekter og var blandt andet med til at udfærdige planer til Århus udstillingen, Paladshotellet København, ombygningen af Hvidkilde Slot på Fyn, Tuborgbygningen. Den baltiske Udstilling mm.
Da han i sin tid sejrede i konkurrencen om Domhuset i Kolding, flyttede han hertil i 1918 og blev her resten af livet.
Det gjorde han, fordi det var Kommunens betingelse for, at han kunne få opgaven med at realisere Domhuset.
Det skulle ingen af parterne komme til at fortryde.
Det var gode tider for Kolding Købstad, en by i vækst. Dermed var det også gode tider for arkitekter.
Petersen fik mange store opgaver i Kolding og blev byens dominerende arkitekt i over en menneskealder.
Overalt ser vi i dag hans karakteristiske bygninger.
På mindre end 30 år tegnede han mere end 300 af byens huse, hvilket nærmer sig Danmarksrekord.
Den lange, som han også blev kaldt, var kendt for store armbevægelser og høj cigarføring.
Og bygningerne er som ham selv: store, lidt firkantede og uden for mange forstyrrende detaljer.
Han havde sans for det monumentale. Arkitektur skulle være stor som orgelbrus, og så skulle der være stil over den.
Som arkitekt var han dygtig, og inspirationen fik han fra sine læremestre på Kunstakademiet og fra studietidens arkitekttegnestuer med en særlig forkærlighed for den danske herregård.
Hertil kom den nyvakte nyklassicisme og engelsk hedarkitektur, som udsprang af tidens Arts and Crafts bevægelse.
Som det var tidens skik, var alt gennemtegnet ned til den mindste detalje, både udvendig og indvendig.
Det gjaldt selve bygningen og ved offentlige bygninger også alle interiorer med paneler fast inventar, dekorationer og farver, lamper, dørgreb og møbler.
Med hensyn til den håndværksmæssige udførelse var han kompromisløs, og han kunne som udlært murer tale håndværkernes sprog.
Kneb det med forståelsen, tog han gerne murskeen i egen hånd og viste, hvad han ønskede.
Det særlige ved hans bedste huse er dog altid, at detaljen aldrig tager magten fra den
velproportionerede bygningskrop, som kan fremtræde i puds, men oftest i solidt rødstens murværk.
Konkurrencen om det nye domhus endte i virkeligheden med, at man slet ikke udpegede en vinder, men uddelte tre andenpræmier, hvoraf Ernst Petersen fik den ene.
De to andre forslag var i nyklassicisme for fuld udblæsning, mens Ernst Petersens var mere moderat i sit udtryk, hvilket lokalt faldt i god jord.
Godt var det sikkert også, at han klarede de krævede funktioner med færre kvadratmetre end konkurrenterne.
Konkurrenceforslaget med et ændret indgangsparti blev opført og stod færdigt allerede i 1921.
Senere er der tilføjet en yderst ufølsom tilbygning.
Med Domhuset fik Petersen gode relationer til bystyret og andre med indflydelse, så i hurtig rækkefølge fik han betroet en række store opgaver for det offentlige.
Vandkraftværket i Harte, en gennemgribende ombygning af det dengang snart 50 år gamle rådhus, opførelse af Nationalbankfilialen i Jernbanegade.
Sct. Hedvigs Klinik Kolding, Købmandsskole på Haderslevvej, en udvidelse af Elektricitetsværket ved Rendebanen,
udvidelse af Låsbyhøj, Immanuekskirken, aldersrenteboliger.
Også for private havde han en omfattende produktion af etageboligejendomme, private store og små villaer og erhvervsejendomme.
Ernst Petersen tjente gode penge, så allerede i 1919 tegnede han og byggede et hus til familien og til tegnestuen på Dyrehavevej 105.
Et højt smalt hus med trappetårn, så kunderne var møre, når de havde taget de mange trin op til tegnestuen i tagetagen.
Her blev han boende med familien til sin død 2. påskedag 1953, ja, fra husets garage blev han bisat.
Petersens store stil kaldte håndværkerne for borgstil. Det er en god sammenligning, men inspirationen var de sydfynske herregårde,
hvor han arbejdede med restaureringsopgaver og fik lejlighed til at studere de mange fine herregårdsbygninger nøjere.
De nyere hovedbygninger blev opført i nationalromantisk herregårdsstil, som med variationer blev dyrket i en årrække på begge sider af år 1900.
Det var en stil, der tiltalte Petersen.
Hans huse fremstår i en hårdtbrændt, rød mursten med et kraftigt farvespil, eventuelt iblandet gule mursten for at give murfladerne ekstra liv.
Dertil stejle røde tegltage uden udhæng, lige afskårne gavle, tårne, karnapper,
balustrader og andre barokelementer, såsom porte eller døre med halvrund afslutning foroven.
Selv meget sekundære bygninger, såsom udhuse og transformerbygninger udformes og detaljeres omhyggeligt.
Men stadig med beherskede detaljer, lidt, men godt.
Han kendte sit håndværk og sine virkemidler.
Han foretrak store rene flader med forfinede murstensdetaljer og indlagte djærve granit og sandstenselementer ved sokkel, gesims, trapper og vinduer.
Indgangspartiet eller andre udvalgte steder på facaden blev fremhævet med allegoriske figurer, ofte tegnet af billedhuggeren Thomas Hansen.
Men det gik ikke altid, som arkitekten ville.
Odd-Fellowlogens bygning i Hyrdestræde fra 1934 har tre små konsoller på facaden, hvor figurerne Venskab, Kærlighed og Sandhed skulle stå.
De blev sparet væk.
Men det kan da nås til logebygningens 75-års dag næste år i maj! Tegningerne findes.
Ved store byggerier kan økonomien være svær at styre.
Ofte røg Petersen ind i en offentlig polemik om byggeudgifterne.
Når tegningerne og farverne var bestemt, var han, ubøjelig; ændringer tolereredes ikke: »Hvis I vil lave om, så kan I gøre det, når huset er færdigt!«.
En offentlig debat om Kolding Centralbiblioteks samlede udgifter blev indgående debatteret i byrådssalen og i Jyske Tidende.
Da chefredaktøren her ikke ville trække udtalelserne tilbage, reagerede Petersen skarpt og meldte sig med beklagelse ud af Rotary, hvor han og chefredaktøren begge var medlemmer.
Det var karakteristisk for Petersen, som ikke tålte, hvad han opfattede som uretfærdige angreb på sin faglige ære.
Han var bramfri og direkte i sin tiltaleform.
Han kunne også være barsk, hvis en håndværker vovede at gøre sig klog på arkitektens arbejde, eller hvis kvaliteten ikke var i orden, eller tiden ikke blev overholdt.
Gennem sine arbejder har han været med til at højne den håndværksmæssige kvalitet i Kolding, ligesom han som mangeårig lærer på Teknisk Skole kom til at præge mangen en håndværkersvend, der ville efteruddanne sig.
Gang på gang indskærpede han sine medarbejdere, at stilen er vigtig.
Man måtte være konsekvent, og selv om boligplanerne er velfungerende, økonomisk og praktisk indrettet, kunne stilen komme til at øve vold på funktionen.
Produktionen fra den lille tegnestue på Dyrehavevej var stor.
I sin tid var han en af provinsens flittigste arkitekter, hvor meget kunne produceres på spandevis af kaffe og en god cigar.
Han var en fremragende arkitekt, og hans stærke og karakterfulde huse kan tåle at stå ude om vinteren.
Hans huse fortjener at blive behandlet med respekt i den ånd, de er skabt.
Der er planlagt en større udstilling på Koldinghus i efteråret 2009 med Ernst Petersens værker.
-------------------------------------------------------------------------------------------------
Personligheder i Koldings historie
Dette er det 35. bidrag i en artikelserie om personer, der har gjort sig positivt bemærket i Koldings historie.
Serien »bestyres«. af Kolding Stadsarkiv. Næste artikel om en uge.
Få mere at vide om Koldings historie på Kolding Stadsarkiv, Nicolai - Historie, Skolegade 28
www.koldingstadsarkiv.dk
Ernst Petersen - Koldings store arkitekt
AF ARKITEKT STEN KRARUP
Den 14. november for 125 år siden fødtes Ernst Heinrich Petersen.
Uden ham ville Kolding i dag have set anderledes ud.
Han var af en gammel bygmesterslægt.
Hans far, bedstefar og oldefar var alle murere.
Faderen var murermester i Odense, hvor Ernst Petersen selv lærte murerhåndværket til bunds og fik svendebrev og kom på bygmesterskole.
Som 22-årig i 1905 startede han på Kunstakademiets arkitektskole, men først 14 år senere kunne han kalde sig akademisk arkitekt.
Pengene var små, og studierne blev afbrudt af lange pauser brugt på tegnestuer for at klare økonomien.
På Kunstakademiet var hans lærere nogle af Danmarks dygtigste arkitekter. Meldahl, Hans Holm, Nyrop og Kampman.
I sine studieår og som ung arkitekt var han medhjælper hos andre fremtrædende arkitekter og var blandt andet med til at udfærdige planer til Århus udstillingen, Paladshotellet København, ombygningen af Hvidkilde Slot på Fyn, Tuborgbygningen. Den baltiske Udstilling mm.
Da han i sin tid sejrede i konkurrencen om Domhuset i Kolding, flyttede han hertil i 1918 og blev her resten af livet.
Det gjorde han, fordi det var Kommunens betingelse for, at han kunne få opgaven med at realisere Domhuset.
Det skulle ingen af parterne komme til at fortryde.
Det var gode tider for Kolding Købstad, en by i vækst. Dermed var det også gode tider for arkitekter.
Petersen fik mange store opgaver i Kolding og blev byens dominerende arkitekt i over en menneskealder.
Overalt ser vi i dag hans karakteristiske bygninger.
På mindre end 30 år tegnede han mere end 300 af byens huse, hvilket nærmer sig Danmarksrekord.
Den lange, som han også blev kaldt, var kendt for store armbevægelser og høj cigarføring.
Og bygningerne er som ham selv: store, lidt firkantede og uden for mange forstyrrende detaljer.
Han havde sans for det monumentale. Arkitektur skulle være stor som orgelbrus, og så skulle der være stil over den.
Som arkitekt var han dygtig, og inspirationen fik han fra sine læremestre på Kunstakademiet og fra studietidens arkitekttegnestuer med en særlig forkærlighed for den danske herregård.
Hertil kom den nyvakte nyklassicisme og engelsk hedarkitektur, som udsprang af tidens Arts and Crafts bevægelse.
Som det var tidens skik, var alt gennemtegnet ned til den mindste detalje, både udvendig og indvendig.
Det gjaldt selve bygningen og ved offentlige bygninger også alle interiorer med paneler fast inventar, dekorationer og farver, lamper, dørgreb og møbler.
Med hensyn til den håndværksmæssige udførelse var han kompromisløs, og han kunne som udlært murer tale håndværkernes sprog.
Kneb det med forståelsen, tog han gerne murskeen i egen hånd og viste, hvad han ønskede.
Det særlige ved hans bedste huse er dog altid, at detaljen aldrig tager magten fra den
velproportionerede bygningskrop, som kan fremtræde i puds, men oftest i solidt rødstens murværk.
Konkurrencen om det nye domhus endte i virkeligheden med, at man slet ikke udpegede en vinder, men uddelte tre andenpræmier, hvoraf Ernst Petersen fik den ene.
De to andre forslag var i nyklassicisme for fuld udblæsning, mens Ernst Petersens var mere moderat i sit udtryk, hvilket lokalt faldt i god jord.
Godt var det sikkert også, at han klarede de krævede funktioner med færre kvadratmetre end konkurrenterne.
Konkurrenceforslaget med et ændret indgangsparti blev opført og stod færdigt allerede i 1921.
Senere er der tilføjet en yderst ufølsom tilbygning.
Med Domhuset fik Petersen gode relationer til bystyret og andre med indflydelse, så i hurtig rækkefølge fik han betroet en række store opgaver for det offentlige.
Vandkraftværket i Harte, en gennemgribende ombygning af det dengang snart 50 år gamle rådhus, opførelse af Nationalbankfilialen i Jernbanegade.
Sct. Hedvigs Klinik Kolding, Købmandsskole på Haderslevvej, en udvidelse af Elektricitetsværket ved Rendebanen,
udvidelse af Låsbyhøj, Immanuekskirken, aldersrenteboliger.
Også for private havde han en omfattende produktion af etageboligejendomme, private store og små villaer og erhvervsejendomme.
Ernst Petersen tjente gode penge, så allerede i 1919 tegnede han og byggede et hus til familien og til tegnestuen på Dyrehavevej 105.
Et højt smalt hus med trappetårn, så kunderne var møre, når de havde taget de mange trin op til tegnestuen i tagetagen.
Her blev han boende med familien til sin død 2. påskedag 1953, ja, fra husets garage blev han bisat.
Petersens store stil kaldte håndværkerne for borgstil. Det er en god sammenligning, men inspirationen var de sydfynske herregårde,
hvor han arbejdede med restaureringsopgaver og fik lejlighed til at studere de mange fine herregårdsbygninger nøjere.
De nyere hovedbygninger blev opført i nationalromantisk herregårdsstil, som med variationer blev dyrket i en årrække på begge sider af år 1900.
Det var en stil, der tiltalte Petersen.
Hans huse fremstår i en hårdtbrændt, rød mursten med et kraftigt farvespil, eventuelt iblandet gule mursten for at give murfladerne ekstra liv.
Dertil stejle røde tegltage uden udhæng, lige afskårne gavle, tårne, karnapper,
balustrader og andre barokelementer, såsom porte eller døre med halvrund afslutning foroven.
Selv meget sekundære bygninger, såsom udhuse og transformerbygninger udformes og detaljeres omhyggeligt.
Men stadig med beherskede detaljer, lidt, men godt.
Han kendte sit håndværk og sine virkemidler.
Han foretrak store rene flader med forfinede murstensdetaljer og indlagte djærve granit og sandstenselementer ved sokkel, gesims, trapper og vinduer.
Indgangspartiet eller andre udvalgte steder på facaden blev fremhævet med allegoriske figurer, ofte tegnet af billedhuggeren Thomas Hansen.
Men det gik ikke altid, som arkitekten ville.
Odd-Fellowlogens bygning i Hyrdestræde fra 1934 har tre små konsoller på facaden, hvor figurerne Venskab, Kærlighed og Sandhed skulle stå.
De blev sparet væk.
Men det kan da nås til logebygningens 75-års dag næste år i maj! Tegningerne findes.
Ved store byggerier kan økonomien være svær at styre.
Ofte røg Petersen ind i en offentlig polemik om byggeudgifterne.
Når tegningerne og farverne var bestemt, var han, ubøjelig; ændringer tolereredes ikke: »Hvis I vil lave om, så kan I gøre det, når huset er færdigt!«.
En offentlig debat om Kolding Centralbiblioteks samlede udgifter blev indgående debatteret i byrådssalen og i Jyske Tidende.
Da chefredaktøren her ikke ville trække udtalelserne tilbage, reagerede Petersen skarpt og meldte sig med beklagelse ud af Rotary, hvor han og chefredaktøren begge var medlemmer.
Det var karakteristisk for Petersen, som ikke tålte, hvad han opfattede som uretfærdige angreb på sin faglige ære.
Han var bramfri og direkte i sin tiltaleform.
Han kunne også være barsk, hvis en håndværker vovede at gøre sig klog på arkitektens arbejde, eller hvis kvaliteten ikke var i orden, eller tiden ikke blev overholdt.
Gennem sine arbejder har han været med til at højne den håndværksmæssige kvalitet i Kolding, ligesom han som mangeårig lærer på Teknisk Skole kom til at præge mangen en håndværkersvend, der ville efteruddanne sig.
Gang på gang indskærpede han sine medarbejdere, at stilen er vigtig.
Man måtte være konsekvent, og selv om boligplanerne er velfungerende, økonomisk og praktisk indrettet, kunne stilen komme til at øve vold på funktionen.
Produktionen fra den lille tegnestue på Dyrehavevej var stor.
I sin tid var han en af provinsens flittigste arkitekter, hvor meget kunne produceres på spandevis af kaffe og en god cigar.
Han var en fremragende arkitekt, og hans stærke og karakterfulde huse kan tåle at stå ude om vinteren.
Hans huse fortjener at blive behandlet med respekt i den ånd, de er skabt.
Der er planlagt en større udstilling på Koldinghus i efteråret 2009 med Ernst Petersens værker.
-------------------------------------------------------------------------------------------------
Personligheder i Koldings historie
Dette er det 35. bidrag i en artikelserie om personer, der har gjort sig positivt bemærket i Koldings historie.
Serien »bestyres«. af Kolding Stadsarkiv. Næste artikel om en uge.
Få mere at vide om Koldings historie på Kolding Stadsarkiv, Nicolai - Historie, Skolegade 28
www.koldingstadsarkiv.dk