Denne hjemmeside angår 2 slægter, som blev knyttet sammen,
ved 2 søstres giftermål i 1937/1939 med 2 brødre.
De 2 ægteskaber førte i perioden 1938 til 1946 til 3 + 3 børn med fælles bedstefædre, som begge var kendte borgere i Kolding.
På fædrene side var det Sagfører Jens Martin Viuff, som levede 1869 til 1937. Han virkede som sagfører i Kolding fra 1899 til sin død. Denne slægts aner har rødder i Sønderjylland og er beskrevet i slægtsbogen ”Tinglev og Wiuff”, som blev udgivet i 1917.
Ægtefællen Ane Eline Bech, levede 1870 til 1960 og stammede fra Seest.
På mødrene side var det Architekt Ernst Petersen, som levede 1883 til 1953, og som i perioden 1918 til sin død virkede som Byens arkitekt i Kolding. Denne slægt har rødder på Fyn og øerne deromkring.
Ægtefællen Emma Thomsen, levede 1887 til 1981 og stammede fra Endelave.
Hjemmesiden har også en del indhold, som angår arkitekt Ernst Petersen og hans virke.
Du finder også et link til vores slægts-database, der tager udgangspunkt i ovennævnte bedsteforældre.